Inflationen skete i Tyskland allerede fra 1921, men specielt i 1922 og allermest i de sidste måneder af 1923.

Da Sønderjylland allerede i 1920 blev en del af Danmark og dermed fik kroner som betalingsmiddel var der ikke tale om inflation på samme måde i det Sønderjydske område som der var i Tyskland.

Indbyggere og firmaer i de større byer som Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder havde imidlertid stadigt et godt samarbejde med firmaer i Tyskland. Specielt var det jo attraktivt at have danske kroner, der blev mere værd, når inflationen gjorde de tyske mark mindre værd. Bankerne havde også indbyrdes konti på tværs af landegrænsen så samhandlen kunne finansieres.

Nødpengene i de Sønderjydske byer var kun i brug fra december 1916 og til genforeningen i 1920. Det højeste pålydende var 100 Mark. Der kom dog også enkelte erindringssedler i 1921, men de kunne ikke indløses. Fra genforeningen og frem var det de almindelige danske penge der blev brugt i Sønderjylland.

I Tyskland derimod havde nødpengene en langt længere historie. De første udkom i 1914 og der blev stort set udgivet nødpengesedler alle årene frem til og med 1924. De almindelige værdier på nødpengene var fra 5 pfenning og op til 10 Mark. Dog blev der i 1918 udgivet nødpengesedler i mange byer fra 1 mark og op til 100 Mark. De var kun gyldige i en kort periode.

Inflationen i Tyskland krævede imidlertid at der til stadighed i 1922 og specielt i 1923 blev produceret nye pengesedler med stadigt større pålydender. Det var ikke kun hundreder, tusinder, millioner eller milliarder Mark. Til sidst i 1923 var der sedler med pålydende også på Billioner Mark.

Rigsbanken arbejdede for fuld kraft med produktionen på egne trykkerier og fik også trykt pengesedler på en række private trykkerier.

Det slog dog langt fra til, så mange byer, sogne, pengeinstitutter, foreninger og firmaer gik selv i gang i 1922 og 1923 med at producere pengesedler. Det krævede formelt en tilladelse fra staten, men mange gik bare i gang for at få dækket det enorme behov for betalingsmidler.

Under den største inflation fra juni til december 1923 blev der udgivet nødpengesedler mere end 5.800 steder. De udgav i denne periode over 59.000 forskellige nødpengesedler (Kilde Arnold Keller: Das Notgeld der deutschen Inflation 1923.)

Nødpengesedlerne fandtes i mange forskellige typer. Det mest almindelige var helt normalt trykte sedler med trykt pålydende og trykt udgivelsesdato, men der var også sedler kun med delvis tryk, så beløb, dato o.s.v. kunne udfyldes med håndkraft. Som nødpenge blev også checks benyttet, enten udgivet direkte af det enkelte pengeinstitut (egenschecks), men kunne også udgives af andre mindre pengeinstitutter der havde konti hos et af de større pengeinstitutter (kundechecks). De måtte selvfølgeligt ikke udgive checks/nødpengesedler for et større beløb end deres indestående.

Pengeinstitutterne var smarte, det krævede tilladelse at udgive nødpengesedler, men deres checks var tilladte. Det brugte allerede Haderslev Bank i 1917, hvor de kaldte deres 50 Penning sedler for Checks. Direktørerne blev anklaget for ulovlig udgivelse af nødpenge, men blev frifundet da de fremhævede at det de havde lavet var checks. Også den første pengeseddel fra Sønderjylland: ½ Marken fra Sønderborg 1916/1917 havde betegnelsen Scheck.

Et særkende for disse checks/nødpengesedler er at der formelt kan være angivet en modtager af checken, men også angivet ”oder Überbringer” altså ”eller ihændehaver” som det hedder på dansk, på denne måde kunne nødpengesedlen/checken bruges fra person til person i lang tid uden den enkelte indehaver skulle kvittere på den og inden den måske nåede frem til det kontoførende pengeinstitut for at blive indløst. Hvis det først skete nogle dage eller nogen tid efter udstedelsen, kunne der være sket det at inflationen havde gjort den meget mindre værd, måske helt værdiløs.

På den afbillede check fra Folkebanken for Als og Sundeved, Sønderborg er påtrykt ”Schecks, in welchen ”oder Überbringer” durchstrichen oder eine Zahlungsfrist angegeben ist, werden nicht bezahlt” På dansk: Checks, hvor sætningen ”oder Überbringer” er overstreget eller, hvor der er angivet en betalingsfrist vil ikke blive betalt.”

Mange af disse checks/nødpenge blev derfor aldrig indløst. Det ses ved at der ingen underskrifter / endorseringer er på bagsiden eller stempler fra banken om at sedlen er indløst.

Sønderjylland havde altså ikke selv nødpenge under inflationen i 1922 og 1923 da det jo var danske penge der var de gyldige penge.

Imidlertid udgav Folkebanken for Als og Sundeved, Sønderborg den 21.7.1923 altså en check/pengeseddel på 1.200.000 Mark trukket på Westholsteinische Bank, Flensburg Filiale, Flensburg.

Om der kun har været udgivet en eller flere, måske mange vides ikke. Men i dag kendes kun denne ene. Den har nøjagtig samme udformning som checks/nødpenge udgivet af andre pengeinstitutter overalt i Tyskland. Og også den har den væsentlige inskription ”oder Überbringer”, der gjorde at den frit kunne bruges af alle personer til betaling. Disse checks er normalt medtaget i alle kataloger der dækker inflationssedlerne som f.eks.: Arnold Keller: Das Notgeld der deutschen Inflation 1923. eller Lindman – Stolzenberg – Kirstein: Das Papiergeld von Schleswig-Holstein 1812 – 2002. Men Folkebankens pengeseddel/check er ikke kendt i nogle af disse kataloger. Derimod er andre checks/nødpengesedler udgivet af Westholsteinische Bank, Flensburg Filiale, Flensburg medtaget.

Folkebankens check kan dog ikke betegnes som en nødpengeseddel, da den har påskrevet en modtager og den er udstedt på et skævt beløb (1,2 Millioner Mark). Men inskriptionen ”oder Überbringer” gør den til et ihændehaverpapir, der har kunnet bruges af alle, så den har kunnet fungere som om den var en pengeseddel.

Om checken har været tænkt bare at skulle bruges som check eller om det har været tænkt at den skulle cirkulere i Sønderborg (udgivelsesbyen) eller om den har været beregnet til at cirkulere syd for grænsen vides ikke. Men Sønderborg havde jo en del tysksindede indbyggere, der måske har været mest trygge ved internt at handle i Mark, så begge dele kan tænkes.

Checken/Pengesedlen har et pålydende på 1.200.000 Mark. Det lyder af meget, men det svarer til: På udgivelsesdagen 4,22 Dollar eller 24,15 Kroner. Den 30/7 1,09 Dollar eller 6,10 Kroner. Den 15/8 0,44 Dollar eller 2,37 Kroner. Den 31/8 0,12 Dollar eller 63 øre. Og sådan er den blevet stadigt mindre værd

En interessant ting er at den eksisterer. Der har indtil nu ikke været kendte nødpengesedler eller pengesedler udstedt i Danmark under inflationsperioden med Markpålydende, så dette er måske den eneste.

Hvem er checken udstedt til: I vejviseren for Sønderborg for 1924 optræder der 4 mænd med navnet Moltzen, en handelsmedhjælper, en snedkersvend og 2 frisører. I Vejviseren for 1925 har den ene frisør (H.Moltzen, Jernbanegade) fået titlen rentier og det er sandsynligt at det er ham checken er udstedt til. En mulighed i denne forbindelse er at han har fået checken lavet som en valutaspekulation. Han har måske forventet at kursen på de tyske mark skulle bedre sig og så har han kunnet tjene penge når han på et tidspunkt ville indløse den. Det lykkedes dog ikke, Marken blev meget mindre værd så checken er aldrig blevet indløst.

Har du kommentarer eller yderligere oplysninger til denne artikel er du velkommen til at kontakte ej@noedpenge.dk Erik Johansen